Spring til indhold

Velkommen til Kær Halvø

Kærhalvø's Landsbylaug

Affaldsindsamling på Kær Halvø

Søndag den 3. april var en række ildsjæle igen på en mission på Kær Halvø. Opgaven gik ud på at indsamle de betydelige mængder af skrald som ynkværdige tumper har efterladt i vores smukke natur. Heldigvis findes der stadig nogle, der gerne investerer lidt af deres fritid til glæde for alle os, der nu kan nyde vores rengjorte halvø. Oprydningen er ikke kun godt for, hvorledes vores natur tager sig ud, men det er også til gavn for miljøet og klimaet!

Vi er nemlig det land i EU, som skaber allermest husholdningsaffald per indbygger, ifølge tal fra EU’s statistikkontor. Det er dog, og heldigvis,  ikke alt husholdningsafffald, som ender i naturen, men det der gør, er til stor gene for de af os, der sætter pris på rene og pæne omgivelser og er bekymret for effekterne på vores dyreliv.

Hele 845 kg skrald bliver det til per dansker – hvert år!

De store mængder affald er et stort problem for klimaet. Omkring 45 procent af verdens CO2-udledninger skyldes nemlig vores forbrug og produktion.

Så hvis vi vil løse klimakrisen, skal vi stoppe spildet af jordens ressourcer.

 

Nedenfor kan i se at vi startede dagen med morgenkaffe og sluttede af med ringriddere fra Rønhaveslagteren

 

Morgenkaffe på Rønhave Lækre ringriddere fra slagteren, mums!

 

 

Del på Facebook