Spring til indhold

Velkommen til Kær Halvø

Kærhalvø's Landsbylaug

Skiltning ved Kær og Hestehave

Bestyrelsen har afholdt et møde med kommunen for at få ændret på skiltningen på strækningen, der går fra den vestlige ende af Kær Bygade og Hestehave. Mødet er foranlediget af en række henvendelser fra beboere herude angående utilfredshed med den eksisterende skiltning. Nogle mener at afgrænsningen mellem Kær og Hestehave er malplaceret, og at respekten for hastighedsbegrænsningerne ikke er overvældende stor.

Den nye skiltning flytter bl.a grænsen mellem Kær og Hestehave tilbage, hvor de oprindelig var, nemlig efter Honninghul 3. Det indebærer at landsbyen Kær nu igen omfatter de fem huse i Honninghul og de to boliger ved Vestergaard, Hestehave 2 og 2a, der i en periode på ca. 25 år har hørt til Hestehave.

Der vil også blive opsat skilte med hastighedbegrænsning på 60 km på strækningen mellem Kær og Hestehave, og i svinget ved Honninghul bliver der skiltet med max 40 km/timen. Vi håber at det fremover vil blive mere indlysende hvilken hastighed, der maksimalt må køres med. Især er strækningen rundt i svinget ved Honninghul en udfordring, og både gående, cyklister og bilister skal være særdeles opmærksomme på trafikken.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Se evt. mere i vedlagte dokumenter:
Kær bytavler nu og efter
Kær bytavler nu og efter – kun skilte

Del på Facebook