Spring til indhold

Velkommen til Kær Halvø

Kærhalvø's Landsbylaug

Så er bolden givet op!

Tirsdag den 3. februar 2015 var borgerne i Sønderborg kommune inviteret til et infomøde om den fremtidige anvendelse af det tidligere øvelsesområde på Kær Vestermark. På mødet blev der redegjort for samarbejdet mellem DN og kommunen, et samarbejde som begge parter tilsyneladende var rigtig godt tilfredse med. Læs mere og se de mange forskellige forslag fra diverse interessegrupper på:  http://sonderborgkommune.dk/aktuelt/arkiv/faelles-fodslag-om-fredning-af-kaer-vestermark

Informationsmødet bliver samtidig startskuddet til, at vi på Kær Halvø skal på banen. Borgmesteren inviterede alle, herunder de mange forskellige interessegrupper, til at komme med forslag til, hvad de hver især kunne forestille sig, at området kan anvendes til. På sidste års generalforsamling blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at varetage landsbylaugets interesser og søge mest mulig indflydelse på det projekt, som udviklingen af området vil resultere i. 

Derfor vil der nu blive lejlighed til, over for arbejdsgruppen, at tilkendegive hvilke ønsker I har til de fremtidige aktiviteter, som I mener, der skal være plads til. Hvis der også er aktiviteter, som I meget nødig ser iværksat på området, så nævn også det.  I må meget gerne begrunde, hvorfor I har den opfattelse/holdning. I kan vælge at komme med forslagene på en A4 side eller blot skrive dem nederst eller bag på dette ark, blot I husker, at skrive, hvem I er, så vi kan danne os et overblik over, hvor mange der reagerer.

Forslagene skal afleveres til Kenni Nielsen, Honninghul 7 eller til Jørgen Wilkenskjeldt, Kær Bygade 59, senest d. 8. marts 2015. Det giver plads til at debattere, uddybe og prioritere forslagene på generalforsamlingen den 11. marts.

Når arbejdsgruppen har modtaget forslagene, vil vi koordinere forslagene, og formidle dem samlet til kommunen – så tror vi, at vi opnår den optimale indflydelse. Vi har aftalt, at vi skal mødes med afdelingsleder Ebbe Enøe, Land og Natur, og drøfte beboernes holdninger til anvendelsen af området.

Ser meget gerne følgende aktivitet + begrundelse

Ønsker ikke den slags aktivitet + begrundelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslagsstillers navn:                                                                          adresse:

Del på Facebook