Spring til indhold

Velkommen til Kær Halvø

Kærhalvø's Landsbylaug

Forårsrengøring på Kær Halvø

På generalforsamlingen blev det besluttet, at vi også i år vil gennemføre en rengøring af vores smukke halvø – eller i det mindste noget af den.

Rengøringsprojektet er efterhånden blevet noget af en tradition som vi ser frem til. I år falder den sammen med den indsamling, som Danmarks Naturfredningsforening afholder på landsplan, og lige som sidste år vil Henriette og Michael stå for arrangementet. Det er næsten garanti for at arrangementet bliver en stor succes.

Vi starter som vi plejer med at få kaffe/the og rundstykker, så deler vi os op i hold og begiver os ud på en af de ruter, som vi aftaler, at vi vil rengøre – der er næsten frit valg. Efter nogle timer mødes vi igen hos Henriette og Michael, og denne gang er det til grillpølser m.m. og øl/vand – det er altså godt!

Arrangementet er en rigtig god lejlighed, til at mødes med lokale man ikke har set i nogen tid. Vi plejer at have nogle rigtige hyggelige timer sammen,og så er der lejlighed til at få den sidste sladder med fra de områder, hvor man ikke færdes til hverdag. Det er også en god lejlighed til, at de nytilkomne kan lære nogle af de “gamle” at kende – så mød frisk frem den 31. marts. 2019 kl. 10:00 

Adressen er Honninghul 3 og af hensyn til indkøb m.m. må I meget gerne tilmelde jer til enten

Poul; mobil: 22641339 SMS eller mail: pom@outlook.dk

eller

Henriette; mobil: 23938310 SMS eller mail: henriettefroelich@gmail.com

Vi ses!

Del på Facebook