Borgermøde om Kær Vestermark – Kær Halvø

Sønderborg Kommune har som bekendt overtaget øvelsesområdet på Kær Vestermark. Det er nu meningen, at området skal fredes – men på en måde så der bliver rige muligheder for aktiviteter.
New York har Central Park, København har Eremitagen – og sådan vil Sønderborg få Kær Vestermark som sin bynære oase med mulighed for spændende naturoplevelser og mangeartede aktiviteter. 
Tirsdag den 3. februar klokken 19 holdes der informationsmøde i Cafe Alsion, og her vil borgmester Erik Lauritzen (S) og fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening, Birgitte Ingrisch, fortælle om fredningsplanerne og alle de muligheder, der åbnes for på Kær Vestermark, ligesom der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode ideer. Alle er velkommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *