Spring til indhold

Velkommen til Kær Halvø

Kærhalvø's Landsbylaug

5 landsbylaug tog ENERGIdyst udfordringen op i uge 40!

Palle Madsen 16. oktober kl. 14:19
Hvordan kan jeres landsby gøre det til en sjov oplevelse at spare på strømmen i fællesskab?5 landsbylaug tog udfordringen op og arrangeret en social og energibesparende begivenhed i landsbylauget i denne uge.Kær Halvø landsbylaug invitererede mandag d. 28. september alle på halvøen til ringriderpølser, wienerpølser og hyggesnak i Skyttehuset. SES-El firma og Kückelhahns vvs firma vil komme og fortælle om alle de nye energibesparende muligheder indenfor bl.a. varmepumper, solvarme, pillefyr, olie- og gaskedler. Almsted, Notmark, Hundslev landsbylaug invitererede mandag den 28. september til fællesspisning på Notmark skole. Maden tilbereder de naturligvis over gas for at spare på strømmen. De har inviteret Søren Jensen, Formand for “Foreningen for anvendelse af fri energi” til at fortælle om “elbesparelser her og nu”. Der vil i løbet af aftenen blive snakket om husstandsvindmøller, en luft-solfanger af øldåser, Finske Masseovne, som de har tre af i Hundslev og alt muligt andet som passer til initiativrige landsbybeboere og som virker vedvarende. Der vil bl.a. blive vist en luftsolfanger frem samt en hjemmebygget solfanger som er blevet lavet af Anders Brandts Tanzanianske gæster. Tandslet landsbylaug har til lejligheden oprettet ”Tandslet El-Sparegruppe”. I Tandslet lavede de torsdag den 1. oktober et arrangement, hvor de inviterer alle til pizza spisning (lavet hos byens fantastiske pizzabageri) for efterfølgende at hygge sig omkring et fælles bål og gå på skattejagt. Skatten vil sætte fokus på energibesparelser – men indholdet er naturligvis endnu en hemmelighed!Elstrup/Elstrupskov landsbylaug mørkelægger landsbyen og mødes torsdag aften den. 1. oktober til en ”Spar på strømmen fest”, hvor de inviterer de lokale på gratis grillpølser. Alle byens borgere opfordres til at slukke for alt hvad der er muligt af strømslugende maskiner i huset i tidsrummet fra kl.18 – 20 og komme til ”Spar på strømmen fest”. Ved denne sociale begivenhed vil de selvfølgelig også spare på strømmen ved at grille over kul og udelukkende bruge levende lys til arrangementet.Østerholm landsbylaug invitererede lørdag den 3. oktober de lokale til en hyggelig dag på Skærtoft Mølle. Her vil de mødes for bl.a. at bage brød i den ”gamle” stenovn. Ovnen er opvarmet med træ, og de vil således kunne undgå at bruge el-ovnene derhjemme og spare på strømmen. Alle skal hjælpe med til at bage og derefter skal brødet spises i fællesskab med godt øl eller vin til. I uge 40 deltager hele Sønderborg Kommune i ENERGIdyst konkurrencen “Byen rocker ved klimaet”. Alle i Sønderborg-området skal arbejde sammen om at nedsætte deres el-forbrug, så vi kan vinde prisen som Danmarks lavenergi by.
Del på Facebook